Generelle systemmodelleringsværktøjer baseret på det formulerede, generelle systemmodelleringssprog vil kunne anvendes til alle de mange forskellige systemmodelleringsaktiviteter i forbindelse med systemudviklingsforløb for systemudvikling af computerbaserede systemer. Alle systemmodelleringsaktiviteter kan ske med ét generelt systemmodelleringssprog og de forskellige systemmodeller for de forskellige systemudviklingsaktiviteter kan integreres i én generel systemmodel for det samlede system.
Systemudviklingsforløbet er dermed ikke bundet til givne systemudviklingsaktiviteter og givne relationer mellem disse af hensyn til systemmodelleringsværktøjerne og systemmodelleringen. Systemudviklingsforløbet kan derimod frit sammensættes og ændres udfra de aktuelle behov for det enkelte systemudviklingsforløb og de enkelte systemudviklere.
Systemudviklingsaktiviteterne kan være en vilkårlig sammensætning af forskellige systemmodelleringsaktiviteter med analytisk nedbrydning af overordnede, uformelle delsystemer til detaljerede, formelle delsystemer og konstruktivistisk samt konstruktivistisk opbygning af større, sammenhængende systemer udfra mindre, enkeltstående delsystemer.
I det følgende illustreres hvordan nogle forskellige, typiske systemudviklingsakvitiviteter kan understøttes af generel systemmodellering. Systemudviklingsaktiviteterne beskrives her i traditionel, "naturlig" rækkefølge uden at dette dog indikerer at dette nødvendigvis er tilfældet i et systemudviklingsforløb.
Indledningsvis anvendes generel systemmodellering til at modellere systemudviklingsforløbet selv med definition af de enkelte systemudviklingsaktiviteter og produkter samt deres indbyrdes relationer.
Systemets omgivelser i bred forstand modelleres i form af den omgivende organisation med henblik på systemudviklernes forståelse af domænet for systemet der eventuelt skal udvikles.
Den konkrete problemsituation, der har givet anledning til systemudviklingsforløbet, modelleres med henblik på detaljeret, gensidig forståelse af systemet og dets umiddelbare omgivelser for såvel involverede aktører som systemudviklere.
De specifikke krav til systemet der skal implementeres som et computerbaseret system modelleres med henblik på indgåelse af en gensidig aftale mellem kunden og systemudviklerne.
Systemets processer og data analyseres detaljeret med henblik på detaljeret forståelse af fænomener og relationer, der skal understøttes af de computerbaserede system.
En generel løsning designes for systemet med specifikation af data og processer samt deres indbyrdes relationer.
Den overordnede systemarkitektur for løsningen modelleres som et antal overordnede delsystemer, og den fysiske computer- og kommunikationsplatform for implementering af delsystemerne fastlægges.
Løsningen implementeres med detaljeret specifikation af computerbaserede algoritmer og datastrukturer samt grænseflader for systemet.
Endeligt detaljeres løsningen til lavniveau programinstruktioner og datarepræsentationer, der umiddelbart er eksekverbare med den valgte computer- og kommunikationsplatform.
|