Systemanalysen omfatter modellering af relevante aspekter og elementer indenfor systemet; i interaktionen mellem systemet og omgivelserne; samt i omgivelserne for den nødvendige, detaljerede forståelse af systemet.
Med problemsituation modellering i form af "rich picture" og "relevante systemer" modeller samt kravspecifikation modelleringen er der et godt udgangspunkt for yderligere nedbrydning og detaljering i forbindelse med systemanalyse modelleringen. Systemanalysen omfatter typisk modellering af "logiske" data og processer samt eventuelt aktører, fysiske artifakter og fysiske processer.
Med generel systemmodellering kan systemanalyse modellering laves med hierarkisk modellering af data og processer samt relationer mellem disse. Yderligere aspekter som aktører, fysiske artifakter og fysiske processer kan ligeledes medtages i én multidimensionel generel systemmodel.
De forskellige traditionelle systemudviklingsmetodologier er typisk bundet til ét systemmodelleringsparadigme i form af funktions-, data- eller objektorienteret systemmodellering, men med generel systemmodellering kan disse blot betragtes som forskellige strukturerings- og præsentationsformer af de samme grundlæggende elementer.
Generel systemmodellerings whole-part og type-instance strukturer samt relationer mellem delsystemer dækker umiddelbart mange traditionelt anvendte systemanalyse modeller som dataflow diagrammer og hierarkiske proces og data diagrammer.
Struktureret systemudvikling - dataflow diagram
Funktionsorienteret proceshierarki diagram
Dataorienteret datahierarki diagram
Andre traditionelt anvendte systemmodelleringsstrukturer som entiteter-relationer samt objekter kan modelleres eksplicit med generel systemmodellering, men sådanne strukturer kan også umiddelbart udledes af andre generelle systemmodeller. Entitet-relation strukturer kan udledes af multidimensionelle data hierarki modellet, og ved systemmodellering af data og processer med henholdsvis data og proces delsystem type-instance relationer kan processer grupperes med direkte input-output relaterede data som objekter.
Objektorienteret systemudvikling - objekthierarki diagram
Generel systemmodellering giver således fleksible muligheder for systemanalyse modellering samt strukturering og præsentation for fremhævning af forskellige aspekter ved systemanalysen. Systemanalyse modelleringen kan desuden integreres med problemsituation og kravspecifikation modelleringen samt danne udgangspunkt for efterfølgende systemdesign modellering.
|