Det her specificerede generelle systemmodelleringssprog beskriver udelukkende modelleringssprogets semantiske koncepter uden krav til og retningslinier for syntaks for hvordan konkrete modeller skal/kan repræsenteres visuelt og "fysisk"/digitalt, samt hvordan systemmodeller udarbejdes i forbindelse med et systemudviklingsforløb. Forslag til hvordan dette kan foregå beskrives nærmere i de følgende afsnit.
For at muliggøre udveksling af generelle systemmodeller mellem systemudviklere samt systemudviklingsværktøjer uden speciel/manuel bearbejdning er specifikation af formater for lagring af generelle systemmodeller i filer og/eller databaser nødvendig. En standard for lagring af generelle systemmodeller kan desuden ske igennem specifikation og implementering af grænseflader til services med bagvedliggende (eventuelt ikke-standardiserede) lagringsformater. Lagring af generelle systemmodeller kan eventuelt mest hensigtsmæssigt ske ved hjælp af eksisterende standarder for filer, databaser og services.
For effektiv konstruktion og analyse af generelle systemmodeller er letlæselige og letskrivelige repræsentationer nødvendige for systemudviklerne. Sådanne repræsentationer behøver ikke nødvendigvis at være standardiserede når blot de er i overensstemmelse med det generelle modelleringssprogs semantik. Forskellige former for repræsentationer fremhæver forskellige aspekter ved de generelle systemmodeller, og anvendelse af flere forskellige repræsentationer kan således være hensigtsmæssige for systemudviklere. Systemudviklere har mulighed for at benytte hver deres foretrukne/foreskrevne repræsentationer, der er bedste egnede for netop dem og deres systemudviklingsaktiviteter. For kommunikation mellem systemudviklere om generelle systemmodeller (herunder uddannelse i generel systemmodellering) vil nogle fælles standarder for generelle repræsentationer dog formodentligt være hensigtsmæssige/nødvendige. Generelle systemmodeller kan passende præsenteres som en række mere eller mindre kendte og udbredte modelleringsformater.
Som hjælp til modellering og vurdering af generelle systemmodeller kan generelle analyseværktøjer være nyttige. Analyseværktøjer kan analysere generelle systemmodeller for forskellige karakteristika og eventuelt foreslå forbedringer i form af omstruktureringer samt validere generelle systemmodeller udfra forskellige kriterier. Herunder vil generel systemmodellering under visse forudsætninger også umiddelbart kunne anvendes til formel specifikation og validering samt automatisk generering af formelle specifikationer til verifikation. Umiddelbart er nogle kendte og udbredte analysemetoder anvendelige i forbindelse med generel systemmodellering og videre studier og udvikling vil formodentligt resultere i yderligere generelt anvendelige metoder samt mere specialiserede metoder.
Et komplet systemudviklingsforløb kan principielt gennemføres udelukkende med generel systemmodellering og generelle systemmodelleringsværktøjer, men for gradvis inddragelse af generel systemmodellering i eksisterende systemudviklingsorganisationer er integration af generel systemmodellering med eksisterende, traditionelle systemudviklingsværktøjer nødvendig. Anvendelse af specialiserede systemudviklingsværktøjer (med generel systemmodellering som fundament) vil desuden være hensigtsmæssig for effektiv gennemførelse af de enkelte systemudviklingsaktiviteter fremfor udelukkende at anvende generelle systemudviklingsværktøjer.
Muligheden for én integreret systemmodel igennem hele systemudviklingsforløbet med generel systemmodellering og generelle systemudviklingsværktøjer betyder at selve systemmodellen og systemmodelleringsværktøjerne ikke lægger nogen begrænsninger på systemudviklingsprocessen. Systemudviklingsprocessen kan uden videre frit sammensættes af de bedste og foretrukne systemudviklingsaktiviteter, -metoder og -værktøjer for den enkelte systemudviklingsopgave og systemudvikler. Desuden kan nye og eksperimentielle systemudviklingsaktiviteter, -metoder og -værktøjer uden videre frit inddrages i systemudviklingsforløbet.
|