Med systemarkitektur modellering opdeles systemet i et antal overordnede delsystemer i form af selvstændige, kommunikerende computere, programmer, processer eller komponenter, og det fastlægges hvordan kommunkationen mellem delsystemerne skal foregå.
Systemarkitektur modellering kan betragtes som en form for overordnet systemdesign med fokus på den fysiske gruppering og implementering af delsystemerne, og deres indbyrdes kommunikationsmedier og protokoller. Systemmodelleringen af dette kan ske ved at gruppere de enkelte delsystemer med whole-part relationer samt at definere formen af disse med type-instance relationer.
Systemarkitekturen kan defineres specifikt for det enkelte system eller med udgangspunkt i standard system- og softwarearkitekturer i form af mønstre der er formuleret som generelle systemmodeller.
En systemarkitektur omfatter en række forskellige aspekter som for eksempel domæne, komponenter, platforme, grænseflader og kontekst med forskellige relevans for for eksempel systemets brugere, systemudviklere og driftansvarlige. Med systemarkitekturen modelleret som én integreret generel systemmodel kan de forskellige aspekter filtreres og præsenteres til forskellige anvendelsesformål og brugere/systemudviklere.
Ved komplekse systemer og systemarkitekturer kan generelle systemmodeller desuden analyseres med matematisk graf baserede metoder til strukturering og omstrukturering af systemer til hensigtsmæssige system- og softwarearkitekturer.
Systemarkitekturen definerer rammerne for implementeringen af de enkelte delsystemer ved at disse i sidste ende skal nedbrydes til basale delsystemer for en bestemt type af computer processor, styresystem, programarkitektur og kommunikationsarkitektur. Systemarkitekturen er således overordnet systemdesignet men også tæt forbundet med den detaljerede implementering. Systemdesignet bør dog såvidt muligt være uafhængigt af såvel systemarkitekturen som implementering med fokus på generel design af løsningen, og systemdesignet bør ikke nødvendigvis skulle ændres ved ændring af systemarkitekturen.
Dette kan opnås ved at anvende en standard samling af basale delsystemer svarende til for eksempel anvendelse af POSIX styresystem systemkald og C programmeringssprog funktionsbibliotek funktioner, der er implementeret med den samme eksterne grænseflade på mange forskellige systemplatforme. I det omfang at implementering sker med ikke-standardiserede basale delsystemer må implementeringen dog ændres til den ændrede systemarkitektur, eller de manglende basale delsystemer i systemarkitekturen (i forhold til den tidligere systemarkitektur) må implementeres.
Hver enkelt type af systemarkitektur kan desuden være specificeret og implementeret med de specielle formater og funktioner, der er nødvendige i forbindelse med den enkelte systemarkitektur udover den generelle programkode, som dermed eventuelt automatisk kan indpakkes/parres med de systemarkitektur specifikke formater og funktioner. En dataflow relation i systemdesignet og implementeringen kan for eksemple således være transparent i forhold til systemarkitekturen ved at en netværkkommunikation systemarkitektur type omfatter standard sende og modtage funktioner svarende til en program systemarkitektur type der omfatter standard funktioner for overførsel og modtagelse af programparametre.
Systemarkitektur systemmodel
|
Aggregeret systemmodel
|
|
|
|
|
Med generel systemmodellering kan systemarkitektur således modelleres som supplerende dimension(er) på systemmodellen for systemdesign og implementering, og indenfor visse rammer kan generel systemdesign og systemimplementering ske uafhængigt af men integreret med systemarkitektur modellering med forskellige systemarkitekturer for stor fleksibilitet ved valg og ændring af systemarkitektur for et system.
|