I det følgende formuleres et generelt systemmodelleringssprog specielt med udgangspunkt i at det skal kunne anvendes til systemmodellering af (delvist) computerbaserede systemer.
De nødvendige/hensigtsmæssige krav til og grundlæggende koncepter for det generelle systemmodelleringssprog identificeres som værende system-relation, type-instance og whole-part systemmodelleringskoncepter til multidimensionel systemmodellering af data og processer med mulighed for men ikke nødvendigvis krav om modellering som et formelt system.
Forskellige eksisterende systemmodelleringssprog overvejes som udgangspunkt for formuleringen af det generelle systemmodelleringssprog, hvoraf sNet findes bedst egnet. De grundlæggende systemmodelleringssprog system-relation, type-instance og whole-part koncepter defineres med en formel semantik som en på nogle områder forenklet og på andre områder udvidet version af sNet.
Endeligt beskrives hvordan det generelle systemmodelleringssprogs grundlæggende koncepter kan implementeres i forbindelse med et generelt systemmodelleringsværktøj, samt hvordan det generelle systemmodelleringssprog kan anvendes til systemmodellering af data og processer i forbindelse med computerbaserede systemer.
|