|
Generel systemteoris udganspunkt var oprindeligt matematisk orienteret modellering/formulering af komplekse systemer, men dette har senere udviklet sig fra "hårde", matematisk orienterede systemer til "bløde", sociale systemer og "kritiske", politiske systemer.
Målet med "hård" systemteori er i sidste ende at formulere eksakte, matematiske lovmæssigheder for komplekse systemer, som objektive fænomener. Hård systemteori omfatter blandt andet teorier om stabilitet, variation, kontrol, regulering og selvregulering i systemer, samt modellering og analyse af systemer igennem sæt-, graf- og netteori.
"Blød" systemteori orienterer sig derimod om anvendelige men ikke nødvendigvis sande modeller og teorier for sociale systemer, som subjektive fænomener. Blød systemteori omfatter teorier for modellering og udvikling af sociale systemer (human activity systems) igennem opbygning af fælles forståelse, målfastsættelse og handling.
"Kritisk" systemteori fokuserer på en nødvendig, kritisk indgangsvinkel til modellering og forandring af systemer, som politiske fænomener og processer. Kritisk systemteori omfatter teorier for kritisk vurdering af antagelser, værdier, systemteorier, -metoder og -metodologier samt metametodologisk valg og anvendelse af systemmetodologier - herunder såvel hårde som bløde systemmetodologier.
Generel systemteori dækker dermed et meget bred område og meget forskellige indgangsvinkler til systemer, og de forskellige systemparadigmer kan/bør i vid udstrækning måske snarere ses som supplerende delfagområder, der fokuserer på forskellige typer af og problemer ved systemer med hård systemteori orienteret mod modellering og simulering af naturlige og mekaniske systemer, og blød/kritisk systemteori orienteret mod sociale og politiske systemer samt systemudviklingsprocesser. Én generel systemteori burde principielt dække hele spektret, men indtil videre er der ikke formuleret ét integreret systemparadigme, der detaljeret omfatter det hele.
|