|
Traditionel systemudvikling sker gennem et antal sekventielle faser efter en såkaldt "vandfaldsmodel", hvor resultatet af hver enkelt fase er et afsluttet produkt, der danner udgangspunkt for den efterfølgende fase. Faserne kan typisk være kravspecifikation, analyse, design, programmering, test og drift. Der er således tale om et strengt rationelt, ensrettet systemudviklingsforløb.
Vandfaldsmodellen er i vid udstrækning blevet erstattet af for eksempel struktureret systemudvikling, som populariseret af Yourdon, hvor de sekventielle faser erstattes af tilsvarende aktiviteter. I modsætning til det traditionelle faseforløb, kan aktiviteterne ske (delvist) parallelt og iterativt, således at man ikke længere er afhængig af at det lykkes at lave et korrekt produkt i ét forsøg som resultat af de enkelte faser. Grundlæggende er der dog stadig tale om et rationelt, ensrettet systemudviklingsforløb, hvor resultaterne af de enkelte aktiviteter danner udgangspunkt for de efterfølgende aktiviteter.
Struktureret systemudvikling resulterer som traditionel systemudvikling i ét produkt som resultat af hver enkelt aktivitet, hvilket giver begrænsede muligheder for styring af systemudviklingsforløbet. Boehm opstiller som alternativ et mere evolutionært systemudviklingsforløb i form af en spiralmodel med produkter som resultat af hver iteration, hvor hver iteration sker indenfor de overordnede fire faser: fastlæggelse af mål, alternativer og begrænsninger; evaluering af alternativer samt identificering og håndtering af risici; udvikling og efterprøvning af næste produkt/udgave; planlægning af næste fase. Spiralmodellen er således en overordnet styringsmodel, der typisk rummer en passende sammensætning af traditionel og/eller struktureret systemudvikling suppleret med prototyping til risikoafklaring.
Såvel traditionel og struktureret systemudvikling som spiralmodellen er fokuserede på at levere et færdigt teknisk system, som resultat af systemudviklingsforløbet. Checkland's Soft Systems Methodology opstiller derimod et systemudviklingsforløb, som en principielt uendelig læringsproces med idenfitikation og formulering af problemsituation; formulering af alternative systemmodeller; valg af ønskede ændringer; samt handling for at forbedre problemsituationen. Dette er således også en overordnet læringsmodel, der som for eksempel i Multiview må suppleres med et andet systemudviklingsforløb med fokus på at implementere det tekniske system, hvis sådanne indgår i problemløsningen.
Fælles for systemudviklingsforløbene - direkte i traditionel og struktureret systemudvikling og eventuelt igennem det underliggende teknisk orienterede systemudviklingsforløb i spiralmodellen og Soft Systems Methodology - findes et grundlæggende, rationelt, ensrettet forløb fra analyse over design til implementering, hvilket der kan/bør stilles spørgsmålstegn ved. Andre formulerer tætte gensidige relationer mellem analyse, design og implementering; igennem design og implementering identificeres forhold til analyse og igennem implementering identificeres designmuligheder og -problemer. Struktureret systemudvikling kan hævdes at reflektere dette igennem iterationen, men dette er dog ikke tilstrækkeligt, idet resultaterne af de enkelte aktiviteter klart betinger de efterfølgende aktiviteter selvom det kan ske i flere forsøg. Dette afspejles ikke mindst i de tilknyttede metoder og værktøjer. Spiralmodellen giver derimod mulighed for at rumme ikke-ensrettede systemudviklingsforløb.
Generel systemudvikling bør kunne rumme meget forskellige systemudviklingsforløb - såvel teknisk orienterede som (risiko)styrings- og læringsorienterede systemudviklingsforløb (også andre end de her beskrevne) - uden givne antagelser om antallet og rækkefølgen af aktiviteter/faser med fri mulighed for at sammensætte et vilkårligt systemudviklingsforløb med analyse, design og implementering aktiviteter.
|