|
Den bagvedliggende filosofi for hovedparten af systemudvikling er ikke eksplicit formuleret, men det ses tydeligt at den hovedsageligt tager udgangspunkt i et klassisk videnskabeligt rationalitets ideal om en rationelt fremadskridende proces igennem problemanalyse, teoriformulering, implementering og test afsluttet med et sandhedsudsagn og eventuel accept og ibrugtagning.
På tilsvarende måde bygger systemudvikling på en ide om et grundlæggende, rationelt fremadskridende systemudviklingsforløb igennem analyse, design, implementering, test og drift af systemer eller en tilsvarende faseopdeling af systemudviklingsforløbet. Dette gælder specielt for den klassiske "vandfaldsmodel" for systemudvikling, men grundlæggende set gælder det også for nyere modeller for systemudviklingsforløb. I disse er den klassiske "vandfaldsmodel" dog tilpasset til at omfatte flere iterationer igennem en cirkel eller spiral, som følge af at det i praksis har vist sig meget vanskeligt at nå frem til en "rigtig" løsning på et enkelt gennemløb. Indenfor de enkelte gennemløb er der dog grundlæggende stadig tale om et rationelt fremadskridende forløb igennem faserne.
Forestillingen om det rationelt fremadskridende videnskabelige arbejde afvises af Feyerabend, der i stedet for mener at kunne vise at selv nogle af videnskabens store forbilleder afviger kraftigt fra idealet. Det videnskabelige arbejde og de videnskabelige resultater involverer en tæt vekslen mellem problemanalyse, teoriformulering og implementering/test med gensidig påvirkning mellem de forskellige faser, og der indgår en væsentlig grad af tilfældigheder, intuition, retorik og politik. Der kan således ikke hævdes at være én sand, rationelt fremadskridende videnskabelig fremgangsmåde.
Den dominerende opfattelse af systemudvikling som en rationelt fremadskridende proces passer også dårligt med virkelighedens praksis, hvor systemudviklere i vid udstrækning må omgå/reparere på forudsætningerne i de anvendte metoder og værktøjer. Der er gode grunde til at dokumentere/præsentere resultaterne af systemudviklingsforløb som rationelt fremadskridende, men det er en illusion at tro at systemudviklingsforløbet selv kan afspejle dette ideal. Det er hensigtsmæssigt/nødvendigt at systemudviklingsprocessen og systemudviklingsproduktet ikke forudsætter hinanden.
Ønsket om at finde én generelt anvendelig, rationelt fremadskridende systemudvikling fremgangsmåde er således formodentligt uopnåelig. I stedet for bør generelle systemudviklingsmetoder og værktøjer være forberedt på mange og meget forskellige systemudviklingsforløb. Dermed dog ikke sagt at mere snævre/ensrettede systemudviklingsmetoder og værktøjer ikke er mulige og anvendelige til bestemte typer eller dele af systemudvikling. Tværtimod, det vil i høj grad være tilfældet, men det er uholdbart at forsøge at tvinge alt ind i faste forløb. Generel systemudvikling bør kunne rumme alle tænkelige systemudviklingsforløb - "tilfældige" såvel som "standardiserede" og kombinationer.
|