Generelle systemmodeller kan i sig selv principielt aldrig betegnes som værende komplette idet delsystemer i princippet altid vil kunne nedbrydes i yderligere delsystemer og altid vil kunne indgå i yderligere systemer. Omvendt kan generelle systemmodeller principielt altid betegnes som værende komplette idet de er konstruktivistiske modeller af subjektivt bestemte relevante aspekter ved et system.
Ved generel systemmodellering med anvendelse af typer/subtyper vil det dog være muligt at analysere om en given generel systemmodel mere konkret er komplet. Komplethed kan bestemmes udfra om et (del)system er i overensstemmelse med dets type(r) og om det er nedbrudt til et bestemt niveau i form af bestemte typer af delsystemer som for eksempel:
Krav til strukturen og indholdet af kravspecifikationer for en systemudviklingsorganisation kan være defineret som en generel systemmodel der benyttes som type for konkrete kravspecifikationer, der dermed kan analyseres for komplethed i form af om alle dele af kravspecifikationen er medtaget samt om alle dele af kravspecifikationen er nedbrudt til for eksempel en formelt eller uformelt defineret type af målbare udtryk.
Generelle systemmodeller for implementering af computerbaserede systemer kan analyseres for komplethed ved om alle delsystemer er nedbrudt til et niveau udelukkende bestående af elementer af en bestemt type af programkode instruktioner for en given computer eller binære data.
Krav til struktur og indhold for dokumentation af implementerede computerbaserede systemer for en systemudviklingsorganisation kan på tilsvarende måde som kravspecifikation eksemplet være defineret som en systemmodel der benyttes som type for konkrete implementeringer. Komplethed for computerbaserede system implementeringer kan dermed for eksempel analyseres udfra om alle programkode instruktioner er dokumenteret ved at indgå som dele af systemdesign og systemanalyse mønstre.
Med generel systemmodellering er der således fleksible, generelle muligheder for analysere generelle systemmodeller for komplethed igennem modellering og analyse af to forskellige generelle systemmodeller i form af henholdsvis en definition af kravene til struktur og indhold samt en konkret implementering.
|