To udbredte mål for kvaliteten af systemdesign og implementering er begreberne bindinger og koblinger, der anvendes i forbindelse med såvel objektorienteret som struktureret systemudvikling.
Bindingen karakteriserer den indbyrdes styrke i relationerne mellem delsystemerne indenfor et (del)system, hvor denne bør være så stærk som mulig, således at et (del)system udelukkende består af delsystemer med mange og tætte relationer.
Koblingen karakteriserer den indbyrdes styrke i relationerne mellem forskellige (del)systemer, hvor denne bør være så svag som mulig, således at relationerne mellem forskellige (del)systemer udelukkende består af få og løse/spredte relationer.
Med generel systemmodellering er det muligt at analysere bindinger og koblinger igennem graf cluster analyse, hvor styrken af relationerne mellem en given mængde delsystemer er antallet af relationer i forhold til antallet af delsystemer.
 |
3-node graf
|
4-node graf
|
5-node graf
|
Ingen relationer
|
|
|
|
Svage relationer
(sekvens)
|
|
|
|
Stærke relationer
(komplet graf)
|
|
|
|
Generelle systemmodeller kan således umiddelbart analyseres for stærke koblinger i de hierarkiske relationer whole/part og type/instance relationer mellem delsystemerne samt for svage bindinger i de indbyrdes simple relationer mellem delsystemerne med henblik på eventuelt at forbedre den generelle systemmodel igennem omstruktureringer. Graf cluster analyse vil ligeledes kunne vise potentielt bedre grupperinger af delsystemerne i forbindelse med eventuelle omstruktureringer.
|