Med whole-part og type-instance relationer som grundlæggende elementer i generel systemmodellering er præsentation af disse strukturer central. Disse relationer er ligeledes naturlige for navigering "op" og "ned" i generelle systemmodeller i forbindelse med generelle systemmodelleringsværktøjer.
Whole-part relationer udgør multidimensionelle træstrukturer for generelle systemmodeller, der svarer til mange traditionelle systemudviklingsmetoders strukturer for systemmodeller som for eksempel organisationsdiagrammer, funktionsdiagrammer, hierarkiske dataflowdiagrammer, strukturdiagrammer. Whole-part strukturer afspejler ligeledes "naturlige", ikke-normaliserede datastrukturer men adskiller sig dermed fra traditionelle systemudvikling datastrukturer i form af entitets-relationsstrukturer. (Entitets-relationsstrukturer kan dog automatisk udledes af whole-part strukturer.)
Type-instance relationer udgør ligeledes multidimensionelle træstrukturer for generelle systemmodeller, der svarer til traditionelle systemudviklingsmetoders strukturer for systemmodeller som for eksempel klassifikationer samt type og objektklasse hierarkier.
Derudover omfatter de grundlæggende elementer i generel systemmodellering kun simple relationer mellem delsystemer indenfor et system, der udgør et netværk af delsystemerne og relationerne. Disse svarer til mange andre systemmodelleringsstrukturer, som for eksempel dataflowdigrammer og andre former for flowdiagrammer.
Et basalt, generelt systemmodelleringsværktøj kunne dermed være opbygget således:
Generelle systemmodeller kan typisk blive meget omfattende og komplekse med mange forskellige slags delsystemer og specielle relationer i form af delsystemer der forbinder andre delsystemer. For at håndtere kompleksiteten og fokusere på bestemt aspekter ved systemodellerne vil det være hensigtsmæssigt at skjule eller ignorere bestemte delsystemer og relationer for at fremhæve de resterende.
Ved definition af en præsentation af en generel systemmodel bør det således være muligt at definere hvilke delsystemer og typer af delsystemer præsentationen skal omfatte. Ved systemanalyse og -design kan programinstruktioner for eksempel eventuelt ignoreres og omvendt kan alt andet end programinstruktioner eventuelt ignoreres ved teknisk programdokumentation.
Derudover bør der ved definition af en præsentation af en generel systemmodel ligeledes være mulighed for at definere om de enkelte delsystemer og typer af delsystemer skal præsenteres som delsystemer eller skal "foldes sammen" og "skjules" i form af relationer. Ved dataflowdiagrammering kan "data" delsystemer for eksempel skjules således at de kun medtages som relationer mellem "proces" delsystemer; og ved tilstandsdiagrammering kan "data" og "proces" delsystemer for eksempel skjules således at de kun medtages som relationer mellem "tilstand" delsystemer.
Ved at kunne henholdsvis ignorere og skjule forskellige delsystemer og typer af delsystemer samt at kunne begrænse bredden og dybden af modelstrukturer i forbindelse med præsentation af generelle systemmodeller er der stor fleksibilitet til at præsentere forskellige typer af og aspekter ved generelle systemmodeller.
Valget af relevante modelstrukturer til en præsentation af en generel systemmodel kan ske ved simpel udvælgelse/fravælgelse af de enkelte elementer og typer af elementer ved simple og mindre generelle systemmodeller, men ved komplekse og større generelle systemmodeller er dette dog ikke hensigtsmæssigt. Ved komplekse og større generelle systemmodeller er der behov for at kunne formulere komplekse forespørgsler der definerer udsnit af generelle systemmodeller. GLIDE og GraphLog er eksempler på graf-baserede modelleringsmetoder, der omfatter et forespørgselsprog til definition af modelstruktur udsnit.
Med avancerede forespørgselssprog er det desuden muligt at definere komplekse forespørgsler med transformation af de hierarkiske generel systemmodel strukturer fra for eksempel dataflow grafer til objektorienterede grafer og fra hierarkiske datastrukturer til entitet-relation grafer.
Det er således muligt at opbygge komplekse systemmodeller med nogle få generelle strukturer som system-relation netværk samt whole-part og type-instance hierarkier, mens at det samtidigt er muligt at transformere sådanne systemmodeller til mere selektive og effektive repræsentationer af disse og afledte strukturer.
|