Generel systemteori omfatter en række grundlæggende teorier for systemer samt deres kompleksitet og simplificering med mere, men derudover er der også mange mere specialiserede, generelle systemteorier og relaterede matematiske teorier og metoder med relevans i forbindelse med systemmodellering af computerbaserede systemer.
Systemmodeller for computerbaserede systemer kan i vid udstrækning repræsenteres i form af matematiske grafer, for hvilke der findes et stort antal matematiske teorier og metoder. Disse omfatter blandt andet netværksanalyse og graf transformationer.
Netværksanalyse af matematiske graf repræsentationer af systemmodeller for computerbaserede systemer kan for eksempel anvendes til kvantificering af netværkstætheden i grafer for de enkelte delsystemer med direkte relation til kvalitative mål for god opdeling af systemer i delsystemer i forbindelse med struktureret systemudvikling. God opdeling af systemer i delsystemer kræver således stærke bindinger indenfor de enkelte delsystemer og svage koblinger mellem de enkelte delsystemer, hvilket svarer til henholdsvis stor og lille netværkstæthed i graferne for de enkelte delsystemer.
Netværksanalyse af matematiske graf repræsentationer kan dermed anvendes til et kvantificeret mål for kvaliteten af visse aspekter i systemmodeller for computerbaserede. Netværksanalyse vil ligeledes kunne anvendes til automatisk generering af forslag til alternative, bedre opdelinger af systemer i delsystemer i forbindelse med systemmodelleringen; samt til opdeling af store, flade systemer i hierarkiske delsystemer for eksempel i forbindelse med reengineering af eksisterende eksekverbar computer programkode.
Ved repræsentation af systemmodeller for computerbaserede systemer i form af matematiske grafer kan der desuden laves forskellige transformationer af graferne og præsentationer af disse. Grafer kan reduceres med sammenfoldning af udvalgte kanter og punkter til enkelte kanter og punkter, således at uønskede detaljer kan skjules ved præsentation af grafer. Grafer kan ligeledes transformeres strukturelt med udgangspunkt i forskellige typer af systemelementer, som for eksempel fra dataflow til objekter eller tilstande.
I forbindelse med systemudvikling af computerbaserede systemer er der desuden formuleret teorier for overensstemmelse mellem hierarkiske strukturer i input/output og dynamiske systemer, således at programstrukturer kan udledes af strukturer i inddata og uddata.
Endeligt er matematisk graf baserede teorier og metoder foreslået til sammenkædning af uformelle, "bløde" systemmodeller og formelle, "hårde" systemmodeller igennem kvalitativ strukturel analyse af graf repræsentationer af bløde systemmodeller med eventuel efterfølgende kvantitative systemmodellering og simulering.
"Bløde" systemteorier er i vid udstrækning netop formuleret i forbindelse med systemudvikling af computerbaserede systemer, og disse er således umiddelbart anvendelige i forbindelse med de dele af systemudviklingen, der er orienteret mod problemidentifikation og -formulering samt systemmodellering af teknisk orienterede delsystemers omgivelser og disses relationer til tekniske orienterede delsystemer.
Generelle systemteorier er således i vid udstrækning relevante for og allerede anvendte til systemudvikling af computerbaserede systemer, og med yderligere udvikling og modning af begge fagområder vil der eventuelt fremkomme flere fælles eller relaterede systemteorier.
|