Systemudvikling har længe foregået uden videre formalisering end simple grundlæggende koncepter som trinvis, funktionel nedbrydning og separation og komplementaritet mellem data, processer og tilstande. På højere abstraktionsniveauer har systemudvikling i vid udstrækning været overladt til "naturlig" strukturering. Med udbredelsen af mønstre i forbindelse med systemudvikling har dette dog ændret sig væsentligt med en form for formalisering af forskellige typer af (del)systemer.
Der er mange ligheder mellem problemrammer og generelle systemtyper, og en del af de enkelte problemrammer omhandler de samme problemstillinger som tilsvarende generelle systemtyper. Dette gælder specielt for de simple, mekanistiske, generelle systemer men også i et vist omfang for de komplekse, organistiske, generelle systemer, der har ligheder med komplekse computerbaserede systemtyper.
Generelle simple dynamiske systemer omfatter systemer med deterministiske relationer mellem elementerne, hvilket omfatter simpel input-output transformation. JSP (Jackson Structured Programming) problemrammer omfatter tilsvarende modellering af et system til transformation af strukturerede inddata til uddata.
Generelle kontrolsystemer omfatter systemer der regulerer sig selv udfra fra givne mål i form af feedback og feedforward systemer. Simple kontrol problemrammer omfatter tilsvarende systemer.
Generelle genetisk-sociale systemer omfatter systemer bestående af specialiserede delsystemer og indbyggede gener, der bestemmer systemets udvikling. Værktøj (workpieces) problemrammen omfatter systemer der reagerer på eksterne stimuli og udfra disse udvikler sig selv eller en selvstændig model udfra indbyggede regler.
Generelle selvorienterende (self-awareness) systemer omfatter systemer der orienterer sig og reagerer i forhold til systemets omgivelser. Simple system problemrammer omfatter observationer i form af inddata, der fortolkes i forhold til en model af det observerede fænomen for at levere kvalificerede uddata samt til opbygning og vedligeholdelse af modellen.
Ved at kombinere generelle systemteorier for de generelle systemtyper og yderligt specialiserede typer af disse med problemrammer kan der opnåes en bedre forståelse af de forskellige problemstillinger og karakteristika ved systemtyperne. Yderligere detaljering af systemtyperne vil desuden kunne føre naturligt og struktureret til relevante analyse- og designmønstre samt algoritmer, således at det resulterer i et bedre integrerede systemudviklingsforløb for udvikling af computerbaserede systemer.
|