Der er til stadighed mange tiltag til forbedring af systemudvikling og systemmodellering, og selvom de er meget forskellige og fragmenterede, kan der ses nogle generelle udviklingstendenser
Systemmodellering bliver i stigende grad forenet igennem hele systemudviklingsforløbet med udbredelsen af objektorienteret systemudvikling og anvendelse af fælles objektorienterede koncepter for systemanalyse, systemdesign, programmering, og system-/softwarearkitekturer samt standardiserede systemmodelleringssprog for systemanalyse og systemdesign. Dette begrænser antallet af koncepter og systemmodelleringssprog som systemudviklerne skal beherske, og det øger systemudviklernes valgfrihed mellem systemmodelleringsværktøjer. Objektorienteret systemmodellering omfatter dog fortsat forskellige systemmodeller for systemanalyse, systemdesign og programmering samt forskellige systemmodelleringssprog og systemmodelleringsværktøjer for systemanalyse/-design og programmering.
Der er ligeledes i stigende grad forenet systemmodellering samt formalisering af systemmodellering med integration af formelle systemmodeller og uformelle systemmodeller samt videreudvikling af simple, generelle systemmodeller, systemmodelleringssprog og -værktøjer som Petri Net fra at være orienterede mod simulering af mindre, tekniske systemer med simple data og processer til også at være egnede til systemmodellering af større, generelle systemer med komplekse data og processer. Dette danner udgangspunkt for øget kvalitet af systemmodeller (og herunder computerbaserede systemer) igennem matematisk/logisk verifikation af; mere avancerede systemmodelleringsværktøjer i form af matematisk/logisk analyse og bearbejdning; samt øget automatisering af systemmodellering med algoritmisk transformation af formelle systemmodeller.
Derudover er der øget formalisering af systemmodellering med formulering af sproglige begreber og definitioner for mønstre af tilbagevendende systemmodelkonstruktioner. Med dette er der udgangspunkt for mere effektiv systemmodellering igennem øget genbrug samt bedre kommunikation mellem systemudviklere omkring systemmodeller
Den store udbredelse af objektorientering kan ses som blot ét skridt i retning af øget flow orientering i forbindelse med computerbaserede systemer med systemer struktureret som selvstændige, kommunikerende delsystemer. Distribuerede computerbaserede systemer sikrer kapacitet og stabilitet med fysisk adskilte computere/processorer der kommunikerer over netværk/databusser. Objektorienteret programmering strukturerer programmer som selvstændige objekter der sender beskeder med data til hinanden, og floworienterede koordineringssprog og programmeringssprog rendyrker dette yderligere med netværk af enkelte programinstruktioner, der er forbundet igennem udveksling af data. Endeligt kan computerbaserede systemer i stigende grad konfigureres af slutbrugerne, hvilket mest fleksibelt sker med konstruktion af kommunikationsnetværk over hvilke separate applikationskomponenter udveksler data.
Der kan således ses udviklingstendenser i retning af mere generelle systemmodeller, systemmodelleringssprog og systemmodelleringsværktøjer; mere formaliserede systemmodeller og systemmodelleringsmetoder uden begrænsninger til matematiske systemmodeller og simple systemer; samt floworientering som hensigtsmæssig og eventuelt nødvendig systemopfattelse for systemmodellering og systemkonstruktion af store og komplekse systemer.
Disse udviklingstendenser bør inddrages i overvejelser om og kan eventuelt anvendes som udgangspunkt for en eventuel reformulering af systemmodellering og formulering af et nyt systemmodelleringssprog.
|