Systemanalysens mål er forståelse og modellering af henholdsvis de relevante elementer og relationer indenfor systemets domæne samt systemets omgivelser og grænsefladerne til disse som er nødvendige for at designe og implementere systemet. Analysen af de relevante elementer indenfor systemet omfatter data, processer og tilstande/adfærd som udgør de centrale elementer for at designe og implementere det funktionelle system. Analysen af systemets omgivelser og grænseflader omfatter omgivelsernes forudsætninger/begrænsninger samt brugsscenarier og interaktionsmønstre for omgivelsernes brug af/kontakt med systemet.
Den funktionelle systemanalyse i struktureret systemudvikling sker ved hjælp dataflowdiagrammer, der angiver relationer mellem processer i form af dataoverførsel samt processers struktur i form af hierarkisk dekomposition. Datastrukturer angives i form af entitetsrelationsdiagrammer. Med Information Engineering tages der omvendt udgangspunkt i systemets data ligeledes i form af entitetsrelationsdiagrammer og de nødvendige processer for at skabe og anvende data, analyseres og modelleres ud fra disse med hierarkisk dekomposition af processerne. Med objektorienteret systemudvikling sker den tilsvarende funktionelle systemanalyse ved hjælp af objekt strukturdiagrammer der angiver datastrukturer i form af objektklasse hierarkier samt aggregerede objekter og attributter. Objekt interaktionsdiagrammer angiver systemets processer i form af metoder og events for/mellem objekterne.
Analysen af omgivelserne og grænsefladerne til disse er i struktureret systemudvikling og Information Engineering begrænset til en simpel identifikation af eksterne aktører og funktionel specifikation af inddata og uddata mellem aktørerne og systemet. Struktureret systemudvikling og Information Engineering beskæftiger sig således ikke med omgivelsernes kontekst i videre omfang. Objektorienteret systemudvikling omfatter derimod udarbejdelse af "use cases", der er verbale beskrivelser af omgivelsernes kontekst i forbindelse med brug af systemet i form af (sekventielle) interaktionsmønstre mellem omgivelserne og systemet for forskellige handlingsforløb.
Såvel struktureret systemudvikling som Information Engineering og objektorienteret systemudvikling er således meget funktionelt orienterede i analysen af systemets omgivelser og grænseflader. Andre systemudviklingsmetodologier som for eksempel Soft Systems Methodology og Multiview omfatter meget mere varierede og detaljerede analyser af systemets omgivelser i form af blandt andet aktørernes roller og tanker/bekymringer.
Selvom det grundlæggende er de samme elementer i form af data og processer de forskellige systemudviklingsmetodologier modellerer så er der tale om meget forskellige indgangsvinkler til modelleringen som belyser meget forskellige aspekter ved elementerne og systemet, og de enkelte systemudviklingsmetodologier er som regel begrænset til én synsvinkel på systemet.
Ingen af synsvinklerne kan med rette betegnes som værende mere korrekte end andre og et ønske til generel systemudvikling er i den enkelte situation at kunne tage udgangspunkt i den bedste egnede indgangsvinkel som udmærket kan variere for de forskellige dele af et system og for den enkelte systemudvikler. Ligeledes er det ønskeligt løbende at kunne skifte mellem forskellige synsvinkler på det enkelte (del)system for at fremhæve forskellige aspekter. Endvidere må generel systemudvikling også kunne omfatte en bredere og mere varieret analyse end de snævert funktionelt orienterede elementer i form af data og processer, således at også sociale, organisatoriske og politiske aspekter med flere kan inddrages.
|